Vi bruger Cookies!     

         
 X     
graekenland

Oplev Peloponnese




 John & George Group.

Program for turen ”Grækenland udenfor sæson”  2017

Dag 1

Ankomst til Athen. Vi kører sydpå mod Peloponnes, med stop ved Korinth kanalen.

Indkvartering på hotel John & George i Tolo. Ved 17-tiden er der gåtur/rundvisning i Tolo.

 

Dag 2

Vi kører til et klostret Agios Dimitrios Karakala, hvor vi bliver vist rundt. Så går turen videre til Ouzo destilleriet ”Karoni”, hvor vi hører om produktionen og får smagsprøver. Frokosten spiser vi i Nafplio på en skøn lille Taverna, der har vundet flere priser for deres gode græske mad. Her efter kører vi til familiens appelsinplantage og plukker alt hvad hjertet kan begære.

 

Dag 3

På det store marked i byen Argos, hvor der er mulighed for at ”ose”. Et besøg i den flotte kirke i Argos og videre til en vinproducent Skouros, der laver den berømte Nemea vin, her vises vi rundt og får smagsprøver. Herefter kører vi til Kefalari, hvor vi går ind i grottekirken ”Maria´s livskilde”. Vi spiser sen frokost i byen Mili og kører langs kysten tilbage til Tolo.

 

Dag 4

Vi kører til Ligorio og hjælper til ved olivenhøsten. Der skal plukkes, sorteres og puttes i sække.  Frokost-madpakker spises i det fri. Her efter videre til fabrikken, hvor vi ser på produktionen af olivenolie. Her er der også mulighed for at købe olie med hjem.

 

Dag 5

Besøg hos en lokal melmøller, hvor vi ser hans gamle tyske maskiner arbejde. Vi kører på ”Agro-tur” gennem artiskokmarker og ser på årstidens afgrøder. Herefter frokost på en taverna på landet og evt. tid på egen hånd i Nafplio om eftermiddagen.

 

Dag 6

Vi står tidligt op og kører til en fårebonde, der bor langt op i bjerge i landsbyen Limnes. Her foregår tingene på samme måde som for mange år tilbage. Han indfanger fårene, malker dem og efter en friskbagt småkage og en ”Tipero” (græsk snaps) i deres lune bageri, laver vi den dejligste feta ost, som vi selvfølgelig også skal smage!

 

Dag 7

Sejltur langs Tolobugten. Der bliver mulighed for at fiske inden vi lægger til ved øen Daskalio og spiser picnic. For de der har lyst, er der gåtur til toppen af øen, hvor der ligger et smukt lille kapel. Kaptajn Georgios sørger for en lækker frokost og diverse drikkevarer.

Eftermiddagen er fri til evt. gåtur og shopping i Tolo. Om aftenen er der festmiddag og græsk dans.

 

Dag 8

Afrejse fra hotellet efter morgenbuffet, fly fra Athen.

 

Ret til ændringer forbeholdes i.f.t. vind og vejr. Nogle dage vil evt. blive byttet rundt.


Opdateret 07/02/2017

Besøg  
024038