Vi bruger Cookies!     

         
 X     
graekenland

Oplev Peloponnese


Agro turisme 2011.

Jeg kigger rundt på den lille gruppe danskere, der med strålende øjne og store smil, plukker appelsiner af træerne.  Det er januar måned, solen skinner, temperaturen sniger sig op på 18 grader og vi er i Grækenland.

                

             Appelsinplantage i Drepano.                                                                      Nypresset olivenolie på fabrik ved Tiros.

”Grækenland udenfor sæson”

En lille flok blege danskere flyver fra hhv. Billund og Kastrup til Athen, via Frankfurt. Vi hentes i Athen af Georgios i hotellets minibus og kører ud af motorvejen mod Peloponnese.  Ved Korinth kanalen gøres stop, så vi kan kigge ned i det fantastiske bygningsværk, hvor kejser Nero i år 67 e.kr. tog det første spadestik med en spade af guld.  Georgios synes, at vi skal have en smagsprøve på den græske mad, så vi spiser souvlaki og dypper brød i den lækre citronmarinade - de gode takter for et sandt madorgie er lagt an.

Vi kører med kurs mod Argos/Nafplio, gennem de smukkeste olivenlunde, hvor frugten tynger grenene mod jorden. Passérer den ene appelsinplantage efter den anden, et overvældende syn. Appelsinerne hænger dér, med deres varme orange farvespil, som overpyntede, men smukke juletræer. Skønt vi alle har været oppe siden klokken ”rigtig tidligt” (kl. 03.00), for at nå det første fly mod syd, så er det nemt at holde sig vågen, for udsigten er noget særligt.

Vi når Grækenlands første hovedstad Nafplio. Sjovt nok bliver det altid nævnt, det med hovedstaden og rigtigt er det da også, selvom det kun var i få år, fra 1828 til 1834. Daværende kong Otto bosatte sig i en periode i denne del af landet og Nafplio fik derved status af kongesæde.

10 km syd for Nafplio ruller vi ved 16 tiden ind i den lille fiskerby Tolo. Georgios holder på højderne over byen, så vi kan se Tolobugten folde sig ud i al sin skønhed.

Efter en velkomstdrik af den stærke slags er det tid til in check på Hotel John & George. Der står friske appelsiner i en skål på bordet og alle må lige ud på balkonen og nyde den fantastiske havudsigt.  

Udsigt fra Hotel John & George, Tolo

 

Fra nonnekloster til Ouzori.

Søndag morgen kører vi til klostret Agia Moni, hvor vi deltager i messen og den efterfølgende ”kirkekaffe”. Her bor pt. 7 nonner. Præsten afholder messen, da det ikke er tilladt for nonner at forestå en sådan ceremoni.  Højlydt diskussion i ”kaffestuen” - på græsk, der snakkes om religionsforskelle, jeg kunne tænke mig at deltage, men mit græske begrænser sig til små ord og korte sætninger, så jeg nøjes med at lytte.

Uden for klostret er der en kilde, med frisk vand fra bjergene. Præster og andet godtfolk kommer og henter deres hellige vand, i store dunke og 2 liters colaflasker, til brug i deres egen kirke og til særlige ceremonier.

En tur til den berømte borg Palamidi, der knejser over Nafplio, giver et par deltagere dagens motion, idet de vælger de 999 trin op. Med den fantastiske udsigt fra borgen i 215 meters højde, bliver der flittigt fotograferet, især ned mod det venetianske fort Burtzi, der ligger 600 m. ude i havet og siges at have været et offentligt henrettelsessted engang. En rigmand ombyggede det indre af fortet til luksushotel, men måske har genfærd fra de mange henrettede spøgt, for folk sov rigtig dårligt i deres luksussenge og hotellet måtte lukke. Nu er det muligt at sejle derud og nyde sin kaffe på en lille café.

Af en snørklet bjergvej finder vi frem til vores aftale med ouzo destilleriet Koronis. Yiannis, der er femte generation i firmaet, fortæller stolt om traditioner og forskellige priser de har modtaget. Han taler om hele processen, mens vi ser på de flotte kobberkedler og plomberingen af diverse maskiner - hver en dråbe skal registreres. Han fortæller også om krydderierne der blandes med vand og spiritus, men blandingsforholdet og den endelige opskrift holdes hemmelig og opbevares i et pengeskab med tre nøgler. Smagsprøver af både ouzu, likør og raki sætter ekstra turbo på humøret og den efterfølgende frokost på en lille restaurant, i en sidegade i Nafplio, er både rigtig græsk, god og munter.

En lang og naturskøn gåtur langs Tolobugten slutter dagen af, for nogle af os og ja, vi sover fantastisk om natten, når vi på denne årstid er så meget ude i den friske luft.

 

På Pappa Ilihas´ olivenlund i Tiros.

Mens vi kører langs kysten, nyder vi endnu en solskinsdag. Lidt udenfor landsbyen Tiros, møder vi præsten Ilias. Han har inviteret os til at være med til at høste oliven og vi er mere end parate til at tage fat. Vi lærer lidt om hvordan man gør og udstyres med røde plastikriver med kort skaft. Snart genlyder området af oliven der falder ned på den underliggende presenning, blandet med lyden fra ivrigt snakkende danskere, der bare plukker og plukker. De mange oliven hældes over i en sorteringskasse, hvor vi manuelt tager blade fra og derefter hældes de i sække. Vi plukker ca. 300 kg oliven på 3 timer - med hjælp fra nogle professionelle daglejere. Der går i gennemsnit 4 kg oliven til en liter olivenolie, afhængig af sorten, så vi har da plukket til adskillige liter olie. Madpakkerne indtages med stor nydelse, lige dér midt i al den storslåede natur, et køligt glas vin, sød bjerg te og nybagt brød fra præstens kone, gør måltidet til noget ganske særligt. Olivenbonden Dimitris fra naboplantagen kommer på besøg og byder på hjemmelavet vin af ubestemmelig art, men vi smager på det og deler vores madpakker med ham, til gensidig fornøjelse.

            

   Pappa Ilias deler nybagt og velsignet brød ud til os alle.                                   Hårdt arbejde med sortering af oliven

Ved den lille olivenoliefabrik i byen, modtages vi af arbejdere, der står klar til at fotografere - os!     Rygterne er løbet i forvejen: danske turister betaler for at komme og plukke oliven!? Fabrikkens leder forklarer os processen og der ristes brød ved ovnen, som så dyppes i en blanding af friskpresset olie og saften fra citroner, der plukkes lige udenfor. Himmelsk! Olien løber ned ad hagen, hånden og alle andre steder, men ingen ænser det, for det er så speciel en oplevelse, at smage det så frisk fra fad. Med hver sin flaske olivenolie og en flot brochure i posen, takker vi af og turen går tilbage til Tolo.

Appelsiner, så saften løber.

Efter en solid morgenmad, går turen ud til familien Georgidakis`  plantage, lidt udenfor byen Drepano. Først lærer vi hvordan man plukker på den rigtige måde, så der ikke bliver hul ved stilken og vi starter ud med at plukke mandariner på størrelse med de appelsiner, vi kan købe til jul i Danmark. ”Husk at smage på dem”, siger Georgios, mens han selv smasker lystigt. Sødmefulde, saftige mandariner med fast frugtkød. Vi spiser og plukker og smasker og bliver klistrede helt op til ørene. Vi fylder de 6 kasser vi har med og kører videre til deres appelsinplantage. Igen skal der smages og det er rigtig svært at stoppe igen - kasserne fyldes, lommerne fyldes, rygsækken fyldes og maven fyldes. At gå dér mellem appelsintræer, der bare bugner af store tunge frugter i så helt uforståelige mængder,  er ganske enkelt en fryd for sjæl og krop!

På vores vej hjem, kører vi forbi store artiskokmarker, hvor arbejdere går og høster. Mod gode ord og lidt euro, får Georgios et ordentligt bundt med hjem, som hans mor Sofia kan tilberede til os.

Tilbage i Tolo, er der stemning for at bade og vi bliver forbavsede over, at havet kan være så godt og så lunt i den anden uge i januar. Far Nikos kommer ned med sin lille ladvogn læsset med badehåndklæder, små glas og raki - han kalder sig ”doktor Nikos” og byder os, at drikke den stærke drik, så vi ikke bliver syge. Og ja, vi vækker lidt opsigt blandt de lokale, der kommer gående langs stranden i deres store trøjer, huer og støvler og ser os danskere vælte rundt i bølgerne - på denne årstid.

På Hotel John & George bliver vi forkælet med nygrillede kødspyd, salat, stegte auberginer, bagt feta, marinerede artiskokker og kold hvidvin. På terrassen - lige dér i solen, med udsigt over havet, hvor vi for lidt siden svømmede, nyder vi at føle os ”så meget i live”!.

Kasserne med appelsiner bliver stillet frem i deres ude køkken på terrassen, sammen med en hurtiggående juicepresser, så vi til enhver tid, kan presse et par frugter til den dejligste juice - de rene vitaminer!

Marked i Argos

Marked, mølle og berømt amfiteater.

Argos er en stor, beskidt og meget trafikeret by. Små overfyldte gader, med biler der nemt kan holde i tredje position, med tændt katastrofeblink, mens bilens ejer lige smutter ind og handler. Vi bliver sat af ved det store marked, kendt og besøgt fra hele oplandet.  ”Ola bende øvro” - Alt til fem euro”, de handlende råber om kap og man hvirvles ind i stemningen, bliver tiltrukket af de farverige boder, som faldbyder alt fra knappenåle, tøjklemmer, olielamper, ure, trusser, plastik sko og hvad du ellers ikke kan undvære! Vi bevæger os ned mod frugt og grønt området, et syn for guder. Indbydende opsatte grønsager, appelsiner, salat, kastanjer, oliven, vindrueblade og de solmodne mørkerøde tomater. Fiskemarkedet med dets særprægede fisk, der ligger på is i store trækasser og glor med tomme øjne, små sardinagtige fisk, som grækerne steger med både hoved og hale og som vi ved en senere lejlighed får serveret og med fryd nedsvælger med ben og det hele.

Et besøg i den store og meget smukke kirke i Argos, slutter vores besøg i byen.

På det gamle amfiteater Epidaurous, prøver vi de tricks vi har læst om i guidebogen: lad en mønt falde til jorden i centrum af teatret og du kan høre det på 55. tyvende række - og sådan har det også været engang, dengang da drakmer var gangbar mønt i Grækenland. Drakmer var lavet af bl.a. tung kobberlegering og når den ramte cementpladen så kunne det virkelig høres på øverste række. For euroen kniber det noget mere at finde genklang i det gamle teater. Men akustikken er stadig unik og man kan få rigtig meget lyst til at bryde ud i en lille arie! Hver sommer spilles de store stykker i teatret, godt nok på oldgræsk, som ingen rigtig forstår, men det siges at være en oplevelse at overvære. Der er plads til omkring 15.000 mennesker.

Det tilhørende museum for lægekunst har en spændende samling af diverse instrumenter, som datidens læger brugte på det dengang fashionable kursted.  Asklepios´ statue står rank med sin stav, med en slange omkring, som vi kender det fra receptkuverter i Danmark. Asklepios, søn af Apollon og Koronis, blev ifølge græsk mytologi, gud for lægekunsten, han led den skæbne at blive dræbt af selveste Zeus med en tordenkile, fordi han vakte en død til live.

Hos Georgios´ fætter Vasilis, vises vi rundt på hans lille mel fabrik. Gamle tyske maskiner fra 50´erne maler melet efter en nøje procedure. Vasilis og familien er kongetro og i hans el-skab på møllen, hænger der et billede af Konstantin og Annemarie. Han inviterer os ind i sit hjem, hvor vi drikker kaffe og spiser søde ”nytårskager”, serveret af hans østrigske kone Karin.

 

På munkekloster i lange nederdele.

Torsdagens udflugt er en tur i bjergene. Langs kysten,  mod Tripoli og derefter videre øst på. I den gamle middelalderby Dimitsana finder vi en café og nyder kaffen, før vi kører til munkeklostret Panagia Aimyalon.

Vi undrer os, for på parkeringspladsen er der intet kloster at se. Men ned ad mange trapper og bag det store klippefremspring dukker det op. Bygget ind i bjerget, så klippen mange steder danner vægge i rummene.  Yiannis, som er vores chauffør og guide i dag, banker på den store massive kloster dør og efter en rum tid dukker der en munk op. Han kigger forbeholdent på den feminine part af gruppen og lukker døren igen. Lidt efter kommer han ud med lange, mørke uformelige skørter, som vi kvinder i vores lange bukser må iføre os, inden vi lukkes ind i klostret. En smuk kirke, lange mørke gange, fantastiske ikoner og en munter snak med et par munke. De byder på lidt søde kager og stærk græsk kaffe og under munkekutterne stikker farverige Adidas sko ud, som en skærende og sjov kontrast til de mørke kjortler.

Klostret Panagia Aimyalon.

Frokost i Vitina, hvor der er tændt op i pejsen og hvor den lokale træskærermand, må udsætte sin middagslukning, til vi har handlet Pinocchio dukker og andet fint håndværk. Dagen sidste besøg er i dryp-stenshulerne Kapsia Cave, en betagende sanseoplevelse, der fylder os med ro til hele hjemturen.

 

Græsk dans og picknik for spejderdrenge.

Hos Georgios svigermor Maria, inviteres vi på formiddagskaffe. Hun bor 2 m. fra havet og vi sidder på terrassen og nyder både gæstfrihed, hjemmebagte ”baklavas” og en udsigt, jeg godt gad,at vågne op til hver dag.

Vi hopper ombord på familiens fiskerbåd og Georgios sejler os på ø-tur.  For første på vores tur, er solen afløst af en let regn, så med svigermors paraplyer og en græsk Mythos øl i hånden, er humøret alligevel højt.  Jeg tager folk med på toppen af øen Daskaleio, til det lille kapel.  Under tyrkisk besættelse, havde man forbud mod at lære sine børn græsk, så de blev i ly af mørket sejlet ud til øen, hvor de gennem et tunnelsystem kom op i et hemmeligt rum og lærte deres modersmål.

Da vi kommer tilbage til stranden, hvor vi lagde til, er der, under et stort klippefremspring, tændt bål og sat frokost frem. Marinerede blæksprutter i tomat, feta, salat, græske frikadeller, spinat pie, oliven og andre lækre sager. Brødet rister vi over bålet og der går totalt ”Spejerdreng” i de 6 voksne mænd på holdet, mens de samler brænde til bålet.  Solen titter igen frem og vi kan sejle hjem i tørvejr.

 

 

Lejrbåls stemning 

 

Udsigt over en del af bugten

Efter aftenens festmåltid, danser familiens børn nogle af de traditionelle græske danse for os og vi forsøger os ud i en fejende Zorba.

Med os hjem, har vi en masse nærværende, unikke oplevelser, som har givet os et fantastisk indtryk af græsk hverdagsliv fra et skønt område på Peloponnese.

Tak til KarinCo Rejser og familien Georgidakis på John & George hotel.

 

Turen kom i stand i et samarbejde mellem KarinCo Rejser, John & George Group og undertegnede.

Annette Andrup

Freelance rejsejournalist.

 

Foto: Annette Andrup, KarinCo, Ole Clausen, Nina Larsen.

 

 

 


 

Se mere på:

 

www.j-g.gr

http://skysite.dk/graekenland/

www.spilaiokapsia.gr

www.visitgreece.gr

www.karonis.gr

 

 


 

 

Opdateret 21/02/2016

Besøg  
023331